HIGHLIGHTS 2008

 

PHILIPA BYAGER e. SAN REMO og PAPAYA BYAGER (Münchhausen / Davignon) er kåret i Hovedstambogen i det Tyske Oldenburg Verband.

 

PHILIPA har udviklet sig til en rigtig dejlig harmonisk hoppe med udtryk og bevægelse som man ønsker sig af en dressurhest. Hun har i den sidste mdr. tid været i let longearbejde herhjemme og viser her en dejlig positiv indstilling til abejdet - former sig fint fortil og arbejder energisk med særdeles god indundergriben.

 

PHILIPA har i år fået et rigtig dejligt hoppeføl efter Zardin Firfod og er ifolet med BENNETON DREAM (Brentano II / Rotspon)

 

 

 

PRIMULA BYAGER hoppe f. 2005 e. ROZENTANZ og PINJE BYAGER (Michelangelo/Davignon) er solgt til Charlotte Rinder i Hørsholm.

PRIMULA er jo kun 2 år gammel og dermed ikke ikke så rig på oplevelser endnu. Hun  har ikke været hjemmefra før - kun en enkelt gang som føl,  da hun var med sin mor til "hingst". Alligevel tog hun turen alene i trailer til dyrlæge,  div. undersøgelser /rtg.  etc. med knusende ro og overblik. Også turen hjem fra dyrlæge til sit nye hjem var uden problemer. Hun gik op i traileren igen, som om det var ren rutine. 

Dejligt, når de unge heste møder  nye ting og udfordringer på denne ukomplicerede måde.  Det bekræfter os endnu engang i, at den hoppestamme bare giver heste med en super god karakter og positiv indstilling til de opgaver man stiller dem .........og det er værd "guld værd" i det fremtidig avlsarbejde og for dem, der fremover skal håndtere og ride hestene !

STORT TILLYKKE til Charlotte med denne dejlige unghest !

 

 SEPTEMBER 2008:

HUDSON BYAGER født 15. maj 2008 e. HOFTANZ og  PINJE BYAGER(Michelangelo / Davignon) er solgt til Thomas og Lene Lindegaard, Fredensborg.

STORT TILLYKKE til Thomas og Lene med dette lovende hingsteføl, som vi glæder os til at følge i de kommene år !

 

 

AUGUST 2008:

Torsdag den 14. August 2008 var det Tyske Hannoveraner-forbund på besøg i Nordsjælland, Ølstykke.

Vi drog af sted med ALIKANTJE og hendes føl HAVANNA BYAGER, for at få føllet brændemærket.

De Tyske dommere ville også se alle føllene mønstret én omgang i ridehuset, så de vidste lidt om, hvad de brændte hér i Danmark.

 

Vores HAVANNA BYAGER fik en virkelig flot beskrivelse med ene superlativer omkring hendes type, bygning og bevægelsesforløb! Det er jo altid dejligt, når andre også kan lide vore heste og deres afkom.

 

 

 JULI 2008:

Nu er bedækningssæsonen slut og vi har 4 hopper ifolet i år.

ALIKANTJE - er igen drægtig ved BLUE HORS HOTLINE (Hofrat/De Niro)

Hotline

PINJE BYAGER - er drægtig ved SARKOZY (Sandro-Hit/Weltmeyer).

Sarkozy

PHILIPA BYAGER - er drægtig ved BENNETON DREAM (Brentano II/Rotspon).

 Benetton unter seiner Reiterin Anna-Sophie Fiebelkorn

 SCARLETT - er drægtig ved HILEKNS BLACK DELIGHT. Se Juni 2008.

 

JUNI 2008:

Den 19/6 2008 stillede vi SCARLETT til hoppekåring i DSP - Dansk Sportspony Avl.

Resultatet blev en Fløjplads og kåring i Hovedstambogen. Alle var selvfølgelig rigtig godt tilfredse, specielt Ida & Mads var rigtig stolte af hendes fløjplads.SCARLETT blev på dagen dygtigt fremvist af Christian Springborg på 16 år.

De kan bemærkes, at der i blandt alle de dressurbetonede hopper kun blev kåret 2 hopper i Hovedstambogen!

Læs mere om SCARLETT underAvlshopper.

 

 

SCARLETT er konstateret drægtig (i første forsøg) og har termin 28.4.2009. Hun er ifolet ved HILKENS BLACK DELIGHT  (www.stall-duen.com). (Se billede th.)

HILKENS BLACK DELIGHT, som er født i 2003,  er ualmindelig velbygget og velfungerende og var Sigerhengst ved sin kåring i Vechta 2005. Hingsten har vundet sin Materialprøve i 2007. Faderen BRANDUARDI M var fløjhingst ved sin kåring og var Visebundeschampion for 3-årige hingste og vinder af sin Materialprøve i 2000 med 8.85. Både mor og mormor samt oldemor er Statspræmierede med særdeles gode resultater i såvel avl som sport.

 

 

 

 

MAJ 2008:

 

Så kom årets føl  - alle sunde og velskabte !

 

Med 19 dages forsinkelse folede PINJE BYAGER endelig..... Torsdag den 15/5.

Et dejligt brunt hingsteføl e. HOFTANZ kom til verden - kvik og fin - se mere under avlshopper.


Søndag den 18/5 kom så allerede føl nr. 2.  MERMAID'S DREAM nedkom med et ædelt og særdeles velgående hoppeføl e. BØGEGÅRDENS LAURINO - se mere under  avlshopper.


Torsdag den 22/5  kom føl nr. 3. ALIKANTJE fik et dejligt, feminint og højtstillet brunt hoppeføl

e. BLUE HORS HOTLINE - se mere under avlshopper.

 

Fredag den 30/5  kom føl nr. 4 og dermed det sidste i "årets høst".  PHILIPA BYAGER nedkom med

et fint og velskabt brunt hoppeføl e. ZARDIN FIRFOD.

Det er PHILIPA'S første føl og hun klarer sin nye rolle som mor rigtig flot - se mere under avlshopper

 

 

April 2008:

 

Så kom foråret endelig - det var længe ventet.

 

Vi har fået tømt møddingspladsen og alt møget for et helt år er spredt ud på én af vore folde. Der er blevet pløjet og igen tilsået med byg med græsudlæg. Vi slår byggen af til helsædsensilage til sommer - og så er der forhåbentlig noget dejligt nyt græs i bunden!

 

Vore følhopper er ved at sprænges - de har alle 4 folingstermin fra 27/4 og til 30/5, så vi får snart liv og glade dage på gården. Vi venter med spænding!

Marts 2008:

St.PR.ST. ALIKANTJE indkøbt til Byager. ALIKANTJE er efter vores mening en særdeles interessant avlshoppe . Hendes morlinie er meget stærk, med en Statspræmieret mor PIKANTJE, der har vundet Bundeschampionatet i dressur. Også hendes mormor LOMBARDEI er Statspræmieret. Hendes far ALABASTER er en vidunderlig hingst, som også Bundechampionatsvinder i dressur.

ALIKANTJE er Statspræmieret og har aflagt en virkelig fin rideprøve. Hun er drægtig ved Blue Hors Hotline. Mere info under avlshopper.

Billedet er taget i Marts 2008, dagen efter hun er kommet hjem fra Tyskland.